onsdag den 19. juni 2013

CHOKOLADEBOLLER





Jeg har taget hul på sommerferien med regn, skybrud og chokoladeboller :-) Hele 11 uger skal jeg have slået ihjel og det bliver overhovedet intet problem ;-) Trods det, at jeg er laaangt fra de 18 år, så ejer jeg faktisk ikke et kørekort endnu og da vi fik bil for snart et halvt år siden, hehe ja, så må det jo hvis være på tide! Så jeg har netop kastet mig ud i et hurtig-hold og de næste 14 dage sidder jeg til teori og bag rettet. Så pas på derude... Gamle her, ruller snart ud af indkørslen!
Men mens vi nyder regn i litervis og vejret alligevel ikke er til is.. så synes jeg lige I skal have en ganske god og hjemmestrikket opskrift på chokoladeboller! Disse luftige og lækre chokoladeboller er også dejligt svampede flere dage efter de er bagt. De kræver sammenlagt halvanden times hævning, men er til gengæld super simpel i sin opskrift og har en skøn konsistens, der er nem at arbejde med.

Ca. 20 chokoladeboller:

Ingredienser
50 g gær
100 g smør
4 dl syrnet mælkeprodukt fx yoghurt neutral, creme fraiche eller kernemælk
(-kan mikses alt efter hvad du nu har i køleskabet. Jeg brugte fx en rest creme fraiche (2 dl) og mælk (2 dl) i denne portion.)
1 tsk salt
2 spsk sukker
2 æg
ca. 800 g hvedemel
100-150 g mørk chokolade
evt. 1 æg til pensling

Fremgangsmåde
Smelt smørret og lad det afkøle lidt. Smulder gæren i det lunkne smør og lad det stå i 2-3 minutter før du begynder at røre. Tilsæt det syrnede mælk. Rør salt, sukker og æg i.
Tilsæt mel lidt af gangen til den har en tyk grøden konsistens. Tilsæt groft hakket chokolade og ælt så resten af melet i dejen. Ælt dejen godt i 10 minutter eller 5 minutter på røremaskinen. Stil dejen til hævning i en skål med viskestykke over i 1 time. Del dejen i mindre portioner og tril dem til boller og placer dem på en bageplade. Lad bollerne hæve i 30 minutter. Tænd ovnen på 200 g og pisk evt. et æg til pensling.

Bollerne bages i ovnen på 200 grader i ca. 15 minutter. De skal være gyldne og gerne lyde hule når du banker i bunden af bollen.

Server dem som de er eller skåret over med tandsmør ;-)

lørdag den 15. juni 2013

STOFTRYK









Projekt; nye puder til sofaen er hermed skudt igang! Har fået fingrene i to betræk, som skal have lidt sort tekstilmaling. Jeg har været ved at lave lidt hurtige prøver for lige at se hvad maling og tusch nu kunne.. Tegnerierne gik faktisk vandvittig hurtigt, da jeg allerede havde et ben ude af døren.  -Derfor er mønstre og streger jo heller ikke ligefrem revolutionerende... endnu ;-) Med lidt kartoffeltryk fik jeg lavet lidt ala Ferm Livings half moon tapet. Jeg synes det er så fint med det enkle og lidt naive udtryk... Det var meget, meget nemt med en halv kartoffel i hånden. Jeg var dog lidt skuffet over tuschen, men måske for tidligt at dømme den. -Kan jo være den arbejdede dårligt under pres ;-) Der skal ihvertfald bruges lidt mere tid med pensel, kartofler og maling og imens jeg kludre rundt i det, må I have en fantastisk weekend :-)

Ferm Livings smukke tapet



onsdag den 12. juni 2013

GIVE AWAY -vind et par af mine øreringe hos naboen ;-)



Jeg har min første give away kørende hos en anden blogger. Tina spurgte om ikke vi skulle udlodde et par af mine øreringe på hende blog. -Det var jo svært at sige nej til ;-) Så jeg har sendt hende et par af mine ørestikker, som du kan være heldig at få fingrene i. Så smut forbi give awayen lige HER og læg en sød kommentar :-) Tina finder en vinder nu på lørdag, d. 15. juni, så skynd jer forbi Frk. Schmetterling blog.

Psst. Der er under 30 deltagere så vinderchancerne er store ;-)

mandag den 10. juni 2013

CIRKUS CIRKUS






Søndag brugt jeg sammen med en veninde og hendes familie.. hendes cirkusfamilie! Jeg har ikke haft mine ben plantet i et cirkustelt de sidste 15 år. Så da veninden ringede og bød på cirkus var det meget svært at finde rygraden frem, på den regnorm jeg nu engang er! Så eksamensarbejdet blev udsat på ubestemt tid og så løb jeg ellers i cirkus med popcorn under armen :-) Forestillingen bød på alt hvad den skulle og jeg var især glad for at se, at alle dyrene der var med ikke havde glimmer og fjer over alt. Jeg har lidt svært ved at snuppe heste der ligner noget der har vadet igennem et smykkeskrin. Læg i øvrigt lige mærke til det umage, men meget yndlige par; elefanten og kamelen ;-)
Jeg fik snakket en del med cirkusdirektøren og hans cirkuskone ;-) Simpelthen så skønne mennesker, trods dyr og cirkustelt blev pakket ned om ørene på os, allerede på vej til næste by.. Ja så var der overskud og varme i den lille cirkuscampingvogn. Det er altså en ret fascinerende verden. Det kræver dog sin cirkusprinsesse, at klare mosten i et omrejsende cirkus! Jeg er ret glad for mit hjem ikke har hjul på ;-)

Desværre nåede jeg ikke at få en ridetur på elefanten. (Ja, det er vel en barndomsdrøm)
MEN næste år, når Cirkus Dannebrog kommer igen, så slipper den ikke! ;-)

onsdag den 5. juni 2013

HOV ER DET ALLEREDE ONSDAG?







...Ja og her kommer så lidt billeder fra weekendens loppemarked. -Bedre sent end aldrig, ik' ;-)
Loppemarkedet blev afholdt i forbindelse med Vestergadefesten (Aarhus) og her var V58's smukke, smukke baggård forvandlet til loppeland. Vejret var skønt, men vi havde desværre fået en stand i det bagerste hjørne og det kunne virkelig mærkes! -Vi havde dog en dejlig dag, trods manglende kunder i biksen ;-) Mine smykker havde fået en fin lille plads på kræmmerbordet og blev rigtig luftet :-)

Psst.. Skal du have skudt loppesæsonen sådan rigtigt igang? Der er mange lækre loppis at finde i byen på lørdag d. 8. juni! Se bare her:

Bagagerumsmarked ved Bispetorv, domkirken Aarhus C. Kl. 10-15.30 -Kan virkelig anbefales!
Loppemarked ved Loppehuset, Lokesvej 17, Åbyhøj. Kl.11-14 -Kan virkelig anbefales!
Bagagerumsmarked Viby J, På p-pladsen foran Viby Kirke. Kl. 10-15
Mårslet Loppemarked, på p-pladsen ved OK tanken, fra kl 10-15

tirsdag den 28. maj 2013

HVAD SKAL DU PÅ LØRDAG?


Jeg ved lige præcis hvad jeg skal! -Og måske jeg kan hive dig med?
Jeg tager mine smykker og et halvt klædeskab under armen og tager kræmmerhatten på! Der er nemlig pop-up loppemarked i Vestergade! Den årlige gadefest har fået sig et pop-up loppemarked og foruden skønne loppis er der både kunst, lækker mad, modeshow, live musik og meget meget mere! Vejret bliver f-a-n-t-a-s-t-i-s-k så kom forbi og nyd stemningen.

Du kan læse meget mere om loppemarkedet her, som er arrangeret af foreningen flagstangen, der også står bag loppemarkederne i Mølleparken... Og Vestergadefesten kan du blive klogere på her og her.

Info
Hvornår: Lørdag d. 01. juni. Kl. 10.00-15.00
Hvor: Vestergade 58

Jeg håber vi ses! -Det kunne være så hyggeligt :-)

mandag den 27. maj 2013

Når krea-klappen smækker i!


Åh jeg har gået lidt i cirkler de sidste mange dage... Nogen har smækket døren i. Jeg rammes en gang imellem af krea-stop. Jeg kan ikke rigtig komme igang med noget og kaster mig over det ene projekt efter det andet uden at få noget ud af det. I sådanne perioder kan jeg blive helt febrilsk, rastløs og mest af alt ligne en halvgammel cirkus løve der bare går i ring :-) Jeg har ikke rigtig lysten til at kreere, men kan samtidig heller ikke finde ud af at holde pauser fra det. Det er jo lidt noget rod!

Mens jeg leder efter idéerne og kreativiteten har jeg kastet mig over et rigtigt evigheds projekt.
Jeg er netop gået igang med at hækle et tæppe. Jeg er jo ingen hækleørn og det går ret så langsomt! "Garnet" er lavet af et par duge der havde fået pletter, som desværre ikke var lige sådan at fjerne. De er blevet revet op i tynde lange baner og rullet op i nøgler.

Nederst er et par billeder af det hæklede tæppe vi allerede har. Det er et jeg har fået af Fru. Mor og jeg er utrolig glad for det. Det har en lækker tykkelse og er råt og feminint på samme tid... og jeg må eje et til! Dette jeg er startet på skal dog være firkantet. Jeg glæder mig til at kunne vise jer resultatet om laaaaang tid og mon ikke jeg kan få sparket døren op til kreativiteten igen indenfor nærmeste fremtid :-)

Håber I får en skøn uge!





lørdag den 25. maj 2013

LATINERFESTIVAL







Jeg har brugt noget af denne skønne lørdag ved Latinerfestivallen. Live musik, markeder og andre events har fyldt de skæve brosten i Latinerkvarteret. Der har hængt vasketøj i gaderne og Klostertorv var lavet om til et Kunsthåndværkermarked! Jeg fik snuppet et par billeder af de bløde puder fra Sen Sen, sjove smørebrætter fra Keis&Fiedler og en masse smukke vaser. Sidst, men bestemt ikke mindst kom vi forbi en ordenlig grisebasse! Her kunne man åbenbart se en eller anden lille forestilling, hvis man tog hale på og stak hovedet indenfor ;-) Sjovt så det ud!

...Imorgen står den på lidt studierelateret Artweekend Aarhus og så skal jeg lige se hvad det Luksus Loppis er for noget og måske Ingerslev marked, nu man er igang? :-)

Hav en fantastisk skøn weekend damer!

mandag den 20. maj 2013

2 HELDIGE KARTOFLER, EN GLAD GIVER og en syg frøken


Så blev det endelig tid til at finde to heldige kartofler i give awayen om de lækre illustrationer fra A mile in the woods.

....Men først: uuuundskyld jeg har været så langsom. Vinderne skulle være fundet i fredags. Men landet ligger sådan, at jeg i morgen må slæbe min nok så sølle krop ned til både lægen og tandlægen. Jeg er nemlig ramt af frygtelig dårlig karma for tiden og har brugt alle solskinsdagene i sengen. Der er ikke det jeg ikke har raget til mig; halsbetændelse, øjenbetændelse og tandpine. Føler mig som et nystartet vuggestuebarn der ikke helt kunne klar mosten :-( Pyyh.
Nå men nok pyller fra min side:

Louise der står bag firmaet har været inde og læse alle jeres søde og skønne kommentarer! Og ved I hvad, hun er så overvældet og glad for jeres positive respons på hendes arbejde. Jeg skulle hilse jer alle og sige tusinde tak og det er også derfor jeg har æren af at finde hele to vindere af give awayen.
Hvis du ikke er en af de heldige vindere så smut endelig forbi hendes shop... Måske man ikke kunne leve uden? ;-) Louise er frygtelig dygtig og stadig så utrolig ydmyg omkring hendes arbejde. Jeg ønsker hende alt muligt held og lykke med A mile in the woods!

Og nu til de heldige grøntsager!!!

 Bag lod nr. 61 gemmer Memento Vivere sig!
Stort tillykke til dig!

Og bag lod nr. 98 gemmer Snullermor sig!
Stort tillykke til dig også!


Tusinde tak fordi I havde lyst til at være med, dele, like og linke!

onsdag den 15. maj 2013

K R Y D S E D U L L E R









Jeg er, som en anden bjørn gået i hi. Krydsedulle-hi :-) De sidste par dage er nemlig gået med at fremstille disse små krydsedulle-piger. For et par uger siden viste jeg et par tegninger frem på Instagram. -Der kom så meget fin og skøn respons på dem, at jeg fik lyst til at gøre meget mere ved  dem. I morgen smutter jeg så på posthuset med den første lille sending, bestilt fra søde instagrammere og tak, tak, tak for det! Jeg synes det er drøn sjovt, at kreere ting der ikke bare er til mig selv eller uden særligt formål. Det er så livsbekræftende krea-bekræftende, at det man laver dur :-) Idéen om at lave et ophæng frem for et billede til ramme har jeg fået fra Blogmosters engle. Hun laver de fineste ophæng af yndige englebasser :-) Jeg har netop lagt krydsedullerne ind i min lille bitte blog butik...
Jeg vil tilbage til pap, papir og saks!


Psst.. Nu vi snakker om noget til væggen så husk at kigge forbi bloggens give away hvor du kan vinde en illustration fra A mile in the woods jeg trækker en vinder om et par dage!

mandag den 13. maj 2013

LOPPEFUND, SPRAYMALING og en bid af stuen






Jeg var på et lille lokalt loppemarked her i weekenden. Med mig hjem kom blandt andet en fin klassisk messing lysestage. Den har nu fået et par lag grå spraymaling og står nu i stuen. Synes den matte grå farve er så smuk til stagen og passer ganske fint til sofaen :-)
Samtidig får i en bid af hjemmet. Uldpuderne er hjemmehæklede af restgarn og sofabordet fandt jeg efterladt for et par år siden. Haps! På det tidspunkt boede jeg med en god veninde og vi hoppede hurtigt ned i gården for at spraymale det hvidt og med kun en bøtte spraymaling... Ja, så nåede vi jo ikke så langt. Sådan står bordet endnu. Jeg håber snart at få fingrene i en rystepudser og  få slebet malingen af og så tror jeg at benene skal have en dip dye :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...